Behandlingen af afbrydelse i testkammer med høj og lav temperatur er tydeligt fastsat i GJB 150, som opdeler testafbrydelsen i tre situationer, nemlig afbrydelse inden for toleranceområdet, afbrydelse under testforhold og afbrydelse under overtestforhold. Forskellige situationer har forskellige behandlingsmetoder.
Ved afbrydelse inden for toleranceområdet, når testbetingelserne ikke overstiger det tilladte fejlområde under afbrydelsen, bør afbrydelsestiden betragtes som en del af den samlede testtid; ved afbrydelse under testbetingelser, når testbetingelserne for testkammeret med høj og lav temperatur er lavere end den nedre grænse for den tilladte fejl, bør de forudbestemte testbetingelser nås igen fra punktet under testbetingelserne, og testen bør genoptages, indtil den planlagte testcyklus er afsluttet; for overtestprøver, hvis overtestbetingelserne ikke direkte påvirker afbrydelsen af testbetingelserne, bør testresultatet betragtes som ugyldigt, hvis testprøven fejler i den efterfølgende test.
I det faktiske arbejde anvender vi metoden med gentestning efter at testprøven er repareret for testafbrydelser forårsaget af testprøvens svigt; for testafbrydelser forårsaget af høje og lavetemperaturtestkammertestt-udstyr (såsom pludseligt vandafbrydelse, strømafbrydelse, udstyrsfejl osv.), hvis afbrydelsestiden ikke er særlig lang (inden for 2 timer), håndterer vi det normalt i henhold til den afbrydelse under testtilstand, der er specificeret i GJB 150. Hvis tiden er for lang, skal testen gentages. Årsagen til at anvende bestemmelserne for testafbrydelsesbehandling på denne måde bestemmes af bestemmelserne for temperaturstabilitet af testprøven.
Bestemmelse af testtemperaturens varighed i høj og lavtemperaturtestkammerTemperaturtest er ofte baseret på, at testprøven opnår temperaturstabilitet ved denne temperatur. På grund af forskelle i produktstruktur, materialer og testudstyrets egenskaber er den tid, det tager for forskellige produkter at opnå temperaturstabilitet ved samme temperatur, forskellig. Når overfladen af testprøven opvarmes (eller afkøles), overføres den gradvist til testprøvens indre. En sådan varmeledningsproces er en stabil varmeledningsproces. Der er en tidsforskydning mellem det tidspunkt, hvor testprøvens indre temperatur når termisk ligevægt, og det tidspunkt, hvor testprøvens overflade når termisk ligevægt. Denne tidsforskydning er temperaturstabiliseringstiden. Den minimale tid, der kræves for testprøver, som ikke kan måle temperaturstabilitet, er specificeret, dvs. når temperaturen ikke er i drift og ikke kan måles, er den minimale temperaturstabilitetstid 3 timer, og når temperaturen er i drift, er den minimale temperaturstabilitetstid 2 timer. I det faktiske arbejde bruger vi 2 timer som temperaturstabiliseringstid. Når testprøven når temperaturstabilitet, og temperaturen omkring testprøven ændrer sig pludseligt, vil testprøven i termisk ligevægt også have en tidsforsinkelse, det vil sige, at temperaturen inde i testprøven ikke vil ændre sig for meget på meget kort tid.
Hvis der under testen af høj og lav luftfugtighed opstår et pludseligt vandafbrydelse, strømafbrydelse eller fejl på testudstyret, skal vi først lukke testkammerdøren. Fordi når testudstyret til høj og lav luftfugtighed pludselig holder op med at køre, vil temperaturen i testkammerdøren ikke ændre sig dramatisk, så længe kammerdøren er lukket. Temperaturen inde i testprøven vil ikke ændre sig meget på meget kort tid.
Derefter skal det afgøres, om denne afbrydelse har en indvirkning på testprøven. Hvis den ikke påvirker testprøven, ogtestudstyrkan genoptage normal drift på kort tid, kan vi fortsætte testen i henhold til håndteringsmetoden for afbrydelse af utilstrækkelige testforhold specificeret i GJB 150, medmindre afbrydelsen af testen har en vis indvirkning på testprøven.
Opslagstidspunkt: 16. oktober 2024